Dernæst, en Bygnings Ydre skal være et Udtryk for, et Symbol paa det Værk, der øves indenfor dens Mure, endnu mere, den kan blive et Symbol paa hele den By, hvori den ligger. Og endelig som et tredje Kendemærke for hans Kunst den nænsomme Behandling af selv den mindste Detail. Hver Dørlaas, hver Mursten skal være præget af Bygmesteren. Intet er for smaat for ham. Een Tanke skal gaa gennem alt. Man træffer hos ham den samme kærlige Sigfordyben i Værket som Middelalderens og Renæssancens Kunstnere. Ejendommelig for Kampmann er hans Evne til at overvinde de Vanskeligheder, som terrænet lægger for ham, eller rettere hans Evne til endog at drage Fordel af det, der vilde være en Vanskelighed for andre, at udnytte det kunstnerisk. Grunden til Toldkammeret var et trekantet Grundstykke, og se, hvad han har faaet ud af det. Paa Spidsen ud mod Molen det brede firkantede Hovedtaarn, flankeret af to mindre runde Hjørnetaarne og ned langs Trekantens Side de to Fløje, Hovedtaarnet og de to mindre Taarne minder om Aarh, ældste Vaaben, og Handelens Toldkammer ligger da ved Indgangen til Byen som Symboler paa Handelsbyen Selv.
Arkiv ID

000047717

Beskrivelse

Serie
Samlingstags
Emner

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

C. C. Clausen: Aarhus (1899) s. 35 f

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.