Til et Beviis paa, hvortil et nederdrægtigt Hierte kan forlede Mennesket, tiener flg. Tildragelse: En Mand her af Byen skylder mig 50 Rdr., jeg har af ham modtaget et Uhr til Reparation, hvorover jeg, da dette var færdigt, indgaa min Regning og tillige lod mit Tilgodehavende fordre. Da samme ikke blev mig betalt, lod jeg Uhret blive hos mig i den Forventning, at bemeldte Fordring vel vilde blive afgjort. - i Løverdags, d. 25. Julii, gik jeg forbi samme Mands huus; en heftig Banken paa Vinduet kaldte mig ind, hvor Manden saaledes tiltalede mig: Hvorfor faaer jeg ikke mit Uhr? Fordi mit Tilgodehavende ikke er bleven mig betalt, svarede jeg. Du skal strax faa det betalt, sagde han, og tog mig voldsomt i Brystet, stødte mig i mit Ansigt med sin Pande, styrtede mig om paa Kanten af sin Sopha og indjog mig en Frygt, at jeg levende kom af denne rasende Voldsmands Hænder. Jeg søgte ved en Vending at rive mig løs af ham, som lykkedes mig; jeg sprang hen, rev et Vindue op til Gaden for at kalde Hielp til. Dette jog Skurken tilbage, og han beqvemmede sig til at aabne sin Dør og lade mig gaae. Hvis denne Røver-Affaire havde havt flere Vidner end et lidet Barn, som sad i Stuen og spiste, da skulde intet tilbageholde mig fra at advare mine Medborgere for Skurken, ved at nævne hans Navn, nu maae jeg indskrænke mig til at fortælle denne Udaad, som et sørgeligt Beviis paa dyb Menneskefornedrelse. J. Kieldsen