Adjunkt fra 1862 I Dansk og Engelsk havde vi en lille, vist døbt Jøde, Kleinsdorff, det bedste Menneske i Verden, som man siger, og dygtig i sine Fag, men det næsten umuligt at lade være at le, naar han stillede sig op foran en og viste, hvorledes man skulde forme Munden, naar vanskelige engelske Ord skulde udtales. Naar han da vred Munden til den ene Side, krøb Næsen til den anden, og Øjnene stirrede, saa det hele blev det mest grinagtige Guttaperkaanansigt, men genere eller bedrøve ham vilde ingen af os, saa vi vænnede os til det uden selv at lave Ansigt for at faa de andre til at grine.