Del II endnu umoderne ”Fleertal” end han selv, opnaaede han vel at blive portraiteret paa eet Blad sammen med – saavidt erindres – Geleff og Brix – ja, han opnaaede endog paa qvantviis at blive stillet op som eventuel Rigsdagscandidat; men Rigsdagscandidaturen viste sig tydelig nok at være et Spilfægteri, hvor han kun fandt Skuffelse, og da hans Arbejde blev forsømt derved, saa mistede han sit Erhverv ved jernbanen, Han maatte da, efter at have etableret sig, selv gjøre den bittreste Erfaring, nemlig at der skal fuldt saa meget Snille til at bygge sin mateielle Existens paa Folkegunst som paa simpel Arbeide. De Tusinder af Gaardmænd, som nu skulde give ham Søgning, udebleve, og den stakkels Mand er nu død i forholdsviis tidlig Alder – rimeligvis mellem 40 og 50 Aar –øiensynlig dybt nedtrykt i den senere Tid under de Næringssorgers Vægt, som han næppe havde kjendt, hvis han ikke bleven Politiker - Som anført var Kruse--- en ordentlig, duelig og ædruelig Mand, hvem kun indre Forfængelighed og ydre Forlokkelse førte Skridt for Skridt til at blive redskab for en ulykkebringende politisk Virksomhed i Stedet for en nyttig Borger. Det advarende Eksempel, som her af os stilles frem, er paa ingen Maade af os meent at skulle sætte nogen Plet paa ha hans personlige Charakteer;