Torsdagen den 22. ds., Kl. 8 1/2 Fmd., behagede det det evige Forsyn at bortkalde fra mig og 10 for størstedelen uforsørgede Børn, min inderligen elskede, retskafne Kone, Ane Margrethe født Rasmussen, i hendes 39. Aar. Enhver, der kjendte vort Samliv og veed hvad hun var som Kone, som Huusmoder og som Moder for sine Børn, vil vist føle, at disses og mit Tab er uendeligt Stort; og kun i den Overbeviisning, at Forsynet ikke tilskikker os Mennesker Andet, end det Samme, efter dets urandsagelige Viisdom, finder at være os tjenligt og meest gavnligt, har jeg derfor kunnet finde Trøst i min dybe Kummer. J. Liisberg