Axel Lundby var fætter til Hans Hartvig Seedorf Pedersen, og hans to morbrødre var overlærere i Århus. Lundby besøgte engang sin mor, der var jordemoder i Mariager. Havet er den jævneste Landevej, tænkte han vel sagtens og foretog derfor ene mand rejsen i sejlbåd. På hjemvejen blæste der imidlertid en storm udi Kattegat. Båden vente bunden i vejret. Lundby klamrede sig til den og hejste nødflag, efter sigende skjorten, og blev nogle timer efter reddet af en rigtig sømand eller fisker. Lundby havde været sergent, vist også skuespiller, endvidere højskoleforstander, før han blev lærer i Århus. At digte var en let Sag for ham. En digtsamling "Bag masken" skulle vise hans alvorlige sindelag. Det muntre var ellers mest iøjefaldende hos ham. Ved skolens årlige lærerfest viste han både skuespiller- og digterevner. Jeg husker hvordan han i en Fantasifuld påklædning optrådte med en W.C.-rulle. Hver lille firkant, der var bestemt til afrivning, indeholdt vittig karikaturtegning og en ikke uvittig neuruppiner nedenunder. En violin, som Lundby engang fremstillede, så tilforfadelig ud, men kunne desværre ikke spille. Han slog skuffet sit møjsommeligt fremstillede værk i kvas i stedet for om muligt at forbedre det. Han var en ivrig krigshistoriker og hjalp mig med at tyde og afskrive en dagbog, som indeholdte en jysk Bondekarle udførlige skildring af sin deltagelse i Treårskrigen - - -