Hvor Menneskekjærlighed rækker den sørgende Enke, som ved sin Mands Død sidder med uforsørgede Børn, en hjælpende Haand, der kan hun ei uden Tak til det algode Forsyn erkjende hans kjærlige Styrelse, men ei heller glemme de ædle Menneskevenner, der gjorde hendes Udsigt i Fremtiden lysere end hun torde haabe den. Det er derfor jeg med rørt Hjerte aflægger min inderlige Taksigelse til de ædle Mennesker, der nu i 8 Aar have bidraget til, at min ældste Søn har kunnet fuldende sin Skolegang saaledes, at han kan dimitteres i Academiet; mit Haab er, at han ved sin fortsatte Fild og Stræben til det foresatte Maal vil stræbe at vise sig værdig til den Hjælp, som er bleven ham ydet, og mit Hjertes varme Ønske er, at den algode Gud vil lønne den Menneskekjærlighed, for hvilken jeg kun har mit Hjertes rørte Tak at give. Aarhuus, d. 17. September 1832 M. H. Lyngbye