Paa en Seiltur iaftes fra Helgenæs fristede jeg den haarde Skjæbne, at min kjære Mand og Forsørger, fhv. Vægter Hans Madsen, efter at være passeret Mols Hoved, faldt overbord og druknede, uden at det var muligt for Skipperen eller det øvrige ombord værende Mandskab, trods alle Anstrængelser, at redde ham, og har han ei senere været at finde. Da hans Liig rimeligvis vil drive i Land paa en af Kysterne her omkring, saa vover jeg herved allerærbødigst at bede den eller de, som maatte finde samme, derom uopholdelig at underrette nærmeste Øvrighed, som jeg da haaber vil foranstalte ham ordentlig og hæderligt begravet, saafremt det ei maate være paa et saadant Sted, hvor jeg selv maate være istand til at besørge dette, ligesom derom godhedsfuld neddele mig Underretning. Han var middel af Høide, havde mørke Haar og var iført en mørkeblaa langlivet Trøie, bruunt Silketørklæde med tre hvide Striber i Borten, blaa Vest, guulstribede Beenklæder, hvide uldne Strømper, havde Støvler paa, og indenfor Trøien og Vesten en blaa Blouse. Aarhuus, d. 20. Septbr. 1848 Maren sal. Madsen f. Schrøder