Til mine Medborgere i Aarhus. - Da jeg under Choleraepidemien søgte at komme mine Medmennesker til Hjælp, hvor ej kendt, var min bedste Løn, det Haab, at min Virksomhed ikke vilde være ganske unyttig, og om jeg end ret ofte følte, hvorlidt mine Evner svarede til min Vilje, saa var der dog altid for mig en Glæde i Bevidstheden om, at denne sidste ikke manglede mig. Naar jeg imidlertid, efter i disse Dage at have modtaget et stort og uventet Beviis paa mine Medborgeres Paaskjønnelse af denne min Virksomhed, tillader jeg mig her offentligt at bevidne dem min dybtfølte Taknemmelighed, da erkender jeg tilfulde, i hvor høj Grad denne Paaskjønnelse overgaar min Fortjeneste, der dog kun bestaar i, at jeg stræbte at opfylde en almindelig Menneskepligt. J. Michaelsen, Lærer