"Onkel Michaelsen" besøger os, mener at være Jæger og skyder strax udenfor Havelaagen - Faders Ynglingskat. "Skomagerens Himmel! Was haben Se daa gethaan!" gjør Michaelsen ængstelig, hvorfor jeg maa love ham, aldrig at omtale Drabet (Miss Perris begravedes hasteligt i en Plovfure). (Fr. Visby boede hos Michaelsen under Skolegangen i Aarhus). "Onkel Michaelsen var af norsk Slægt; opdroges fra spæd hos vor Forfader i Aagerup, som var ham saa at sige i Faders Sted. Under Krigene 1848-50 og 1864 var han oftere i stand til at gjøre sine Medborgere Tjenester. Et Ex. var Indkvartering og Befordring eller uddeling af insmuglet Post (hvormed jeg i 64 var ham behjælpelig). Særligt under Colera- Epidemien 1853 traadte han hjælpende til, hvor andre rædselsslagne holdt sig tilbage, og erhvervede derved Sølvkorset. En Kreds af Bekjendte satte ham derfor en Mindesten, hvorpaa blandt andet læses: I trange Tider uforfærdet og opoffrende for sine Medborgere; altid redebon og trofast mod sine Venner.