Skjøndt ofte prøvet af Livets gjenvordigheder ramte mig dog Skjæbnens allertungeste Slag, da Gud i Søndags Morges heel uventet behagede at bortkalde min inderlig elskede Kone Henriette Caroline Marie født Saurbrey, 4 Dage efter at hun var bleven forløst med en Datter, i hendes 36. Aar og efter vort 4½ Aars lykkelige Ægteskab, hvilket herved sørgeligst bekjendtgjøres fraværende Slægt og Venner. Jeg og tre Smaaglutter, der endnu ei kjende Modersavnet, have lidt et uerstatteligt Tab, thi at hun var den fortræffeligste Kone og Moder veed Enhver som kjendte Hende og vort lykkelige Samliv. Hendes Lidelser vare haarde, men hun bar dem med en sjelden Taalmodighed og et gudhengivent Sind. Gud give mig Kraft og Styrke til at opdrage hendes efterladte Smaae, der altid var den første Gjenstand for hendes sjældne ømme moderlige Hjerte, og sende sin himmelske Trøst ned til os som elskede hende inderligt, til hendes høitelskede Forældre, naar de modtage dette Sorgens Budskab, indtil det er Herrens Villie at gienforene os, for aldrig mere at adskilles. Aarhuus, d. 2. December 1835, A. Th. Müllertz.