Da jeg nærer det Ønske at gjøre mine i den seneste Tid forfærdigede Pianoforter bekjendte for et større Publikum, har jeg i dette Øiemed med Øvrigheds Tilladelse, foranstaltet en Concert, som med velvillig Understøttelse af efternævnte Hrr. Musici vil finde Sted i Polyhymnias Lokale Tirsdag den 20. ds. og blive af flg. Indhold: I Afd. 1) Phantasie for Pianoforte over to russ. Nationalthemaer af Thalberg; udføres af Hr. A.Rée. 2) Phantasie á la Suisse for Violin af Eichler; udføres af Hr. Simonsen. 3) Duo for to Pianoforter af Henri Hertz; udføres af d´Hrr. Davidsen og Rée. II Afd. 1) Phantasie for Pianof. over to Themaer af Don Juan af Thalberg (A.Rée). 2) La Melancolie for Violin af Prume (Simonsen). 3) Mazurkaer, compon. og udførte af Hr. A. Rée. 4) Ouvert. til "Den stumme i Portici", arr. for to Pianof., ottehændigt (Simonsen, Nathan, Davidsen og Rée). Billetter á 3 Mk. erholdes i Undertegnes Bopæl, Studsgade No. 173, samt ved Indgangen, som aabnes Kl. 6½. Begyndelsen skeer Kl. 7½. Ærbødigst, A. Th. Müllertz. 21.9.: Den herlige Concert, som i Gaaraftes blev givet for et betydeligt Publikum, var fra først til sidst et ægte Product af Kunst og Virtuositet, ligesom ogsaa de ved denne Leilighed brugte Fortepianoer ved deres Kraft og Fylde i Tonerne, samt ved deres hele fortrinlige Construktion, afgave et sikkert Vidnesbyrd om den sjeldne Dygtighed, Hr. Instrumentmager Müllertz har opnaaet i sit Fag.
Arkiv ID

000065504

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Relationer

Steder

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.