i armene og løftede mig så højt at vi kom i ansigtshøjde med hinanden. "Hvor vil du så hen i ferien?" Da jeg havde forklaret mig, satte han mig fra sig, tog en mønt op af lomme og sagde "God fornøjelse" -Yngste lærling hed i min mund Hr. Wohlert, mens chefen kaldte ham Ludvig (derefter en historie om, hvordan 20 kr. blev borte, og den ståhej, det vakte): drengene blev derefter erstattet af et voksent, uniformeret cykelbud. 11.3.: Fr. Nielsen på Store Torv havde få men dyre Kunder. De sidste Moder var i vinduet, og sjældent var der ligeså mange kunder i butikken, som der var til at betjene dem. [H. Emil Nielsen: Bydreng i Aarhus 1907-12]