... Denne sjældne Morbroder og trofaste Ven lige fra min og mine Søskendes spæde Barndomstid fortjener det kærligste Minde hos os alle. Han har været uendelig meget for sin elskede, afdøde Søsters Børn, og hans Minde skal hos os bevares i den kærligste Ihukommelse.. Skønt tungsindig af Naturen besidder han dog et rigt Fond af ægte Humor, der gør ham til et de nyggeligste og elskværdigste Mennekser i en Familiekreds. Selv har han bestandig være ugift (han er cand.theol. og har været Lærer og Overlærer ved Aarhus Borgerskole i ca. 30 Aar) men i vort Hjem har han som en trofast Ven altid været regnet som en af vore Egne. Han besidder fin æsthetisk Dannelse, grundige historiske Kundskaber, udmærkede Gaver til at have med Børn og Unge Mennesker at gøre, og bagved alt dette en dyb og alvorlig Gudsfrygt. I vort Hjem i Aarhus, endnu mere i vore Ferier i Virring, saavelsom i vore egne Hjem, som efterh. ere skudte frem, har han altid været den allerbedste og allerkæreste Gæst, der ved sin Nærværelse har udbredt et Præg af Hygge over Alt. Hvor har han ikke kunnet fantasere og lege med s Børn og med vore Børn igen, hvor fornøjelige vare ikke vore Spadsereture med ham, hvor prægtige gjorde hans Besøg ikke vore Ferier, hvormeget har han ikke lært og fortalt os. Hvor Hyggeligt var det