Matematiklærer...utvivlsomt en habil lærer, men den Glæde man kunde have af at høre paa hans overlegne Paavisning af, hvorledes et tilsyneladende indviklet matematisk Problem løstes simpelt og klart, forringedes derved, at man sad paa Vagt overfor hans ubændige Hidsighed, som kunne bringes til Udbrud ved den mindste Ubetydelighed...ikke alene forkerte Svar eller Fejl i Udregningen...ogsaa saadanne Smaating som at Kridtet gik i Stykker.. Da Ostermann eksaminerede mig ved Studentereksamen fik et kejtet Svar fra min Side Hídsigheden til at løbe af med ham, han brølte saa ubehersket, at jeg blev fuldstændig lammet, indtil den af Ministeriet udsendte Censor, Prof. Adolf Steen, tog Affære og fik mig i Gang igen, Der var dog ingen der led mere under Ostermann's Hidsighed en ham selv. Han kunde, naar et Raserianfald var overstaaet, se saa inderlig bedrøvet ud, at man fik Medlidenhed med ham og tilgav kan den krænkende Behandling, han havde ladet os syttenaarige Herrer blive til Del.