mæssig Figur med endeel Frugttræer, er i Størrelse og Indhold vist det dobbelte af den i Odense. En god Ting er det, at der hører et Vænge til Boligen, hvorpaa kan holdes 2 a 3 Kiør og et Par Heste..." Her i denne Bispegaard levede Paludan-Müller til sin Død i 1845, og her samledes i Ferierne hans begavede Sønner, foruden Caspar Digteren Frederik, i Familien altid kaldet Fritz, som med sit kaade Lune underiden satte Byen paa den anden Ende, Vilhelm, der blev Præst i Beder, og den yngste Jens, som ligeledes blev Præst, og som har besunget den gamle Bispegaard i disse smukke Strofer: Det gamle Hus er revet ned, forsvundet rent af Jorden. Og hvad der fordum Hjemmet hed, er kun et Minde vorden, Og dog der Intet sønder brast, og dog staar Hjemmet lige fast. Hver Skikkelse sig skifter om og svinder bort for Øjet, men naar dens Plads her bliver tom, Saa er den først ophøiet, Og løst af hvert et synligt Baand den lever i sin egen Aand - -