Et glemt Digt af Fr. Paludan-Müller. I 1830 var Stiftssprovst Jens Paludan-Müller i Odense blevet Biskop i Aarhus, hvor han levede til sin død 1845. Af hans begavede Sønner var Historikeren Caspar dengang Adjunkt i Odense, men Freddrik eller Fritz, som han altid kaldtes indenfor Familien, studerede Jura i København. Denne søn, der skulde blive den berømteste af Biskoppens børn, var blevet Student 1828, samme Aar som H. C. Andersen, det var i hans Studenterkuld, man talte om "4 store og 12 smaa Poeter", og Fr. Paludan-Müller blev mærkeligt nok dengang regnet til de smaa. I Sommerferierne kom Biskoppens Sønner hjem til Aarhus og endnu mange Aar efter gik der Frasagn om det Leben de førte. Især var Fritz en selskabsfugl, som med sit straalende Vid samlede Opmærksomheden om sig, han spillede Hovedrollen i Dilettantforestillinger paa "Apotekerens Loft", skrev selv Stykkerne, som opførtes, og var uovertruffen Løve paa Ballerne, ja, gjorde Stormkur ogsaa til gifte Koner, saa der sikkert vilde være blevet Spetakler, om han ikke havde været Biskoppens Søn. I 1836, da han allerede havde sine første saa berømmelige poetiske Sejre bag sig, opholdt han sig ligeledes i længere Tid i Aarhus og fik da Lejlighed til at yde et litterært Bidrag til en Fest, Byen gav for sine to Stænderdeputerede, Borgmester, Justitsraad Fleischer og Tobaksfabrikant Thomas Funder. Da den nørrejydske Stænderforsamlings første Sæson i 1836 var sluttet, ønskede Aarhus at hædre de to Deputerede som ”havde taget en saa virksom Del i Forhandlingerne i Viborg”. Ved en Middag paa Raadhuset, hvori Hundrede af Byens mest fremtrædende Mænd deltog, hyldedes de to Politikere i Tale og Sang. Den fornemste af Sangene skyldtes Fr. Paludan-Müller og lød ifølge ”Aarhus Stiftstidende” saaledes:
Arkiv ID

000073472

Beskrivelse

Serie
Samlingstags
Emner

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Relationer

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.