Kun ved Lov og kun ved ret Kan vi landet bygge, Kun ved Alle hæves let Byrderne, som trykke. Kun naar Folket samles i Broderlig Forening, Klinger Danmarks Stemme fri, Høres Landets mening. Saa var Kongens dyre ord Da til Raad han kaldte, Saadan gjenlød Folkets Chor, Dengang Mænd det valgte: Mænd med Kraft og Mænd med Mod, Mænd med kløgtig Hjerne, Mænd af Landets bedste Blod, Mænd af Folkets Kjerne. Og saa mangt et herligt Ord, Talt af danske Tunger, talt af danske Mænd i Nord, Nu i Landet runger. Disse ord med evig Skrift Eengang Saga lønner, De skal eengang til Bedrift Kalde Danmarks Sønner. Men ei Fremtid lønner blot. Lad Pocaler klinge! Det tilbørlig er og godt, at vor Tak vi bringe: I, SOM STRED MED MANDIG RØST I, SOM STOR MED ÆRE EDER VIET SKAL MED LYST DETTE BÆGER VÆRE!