Hr. Taskenspilleren er i Sanhed en Løgner! Hverken har han betalt mig 35 Rbdr. for sit og 7 andre Personers Fortæring og ophold hos mig i 24 Timer, der naar man regner Opvartning og Havre til hans Bæster, dog maaske ikke kunde kaldes ublu, ei heller kan han derfor fremvise nogen Regning, han forlangte ingen, da han forsikrede at hans hele Behold af Sedler var 14 Rbdr., hvoraf en Bonde, som gav ham Forspand til Høg(I), efter Accordt skulle have de 13, men flyde mig en hollandsk Dukat med de Ord: for mine Børns Skyld maae De være fornøiet, naar jeg engang tjener noget skal jeg nok godtgøre Dem – og enden heraf gav jeg ham 3 Rbdr. tilbage. Hr. Goldkette skulde dog vel ikke beregne en Dukat til mere end 14 Rbdr., og altsaa min Betaling 11 Rbdr. Nu overlader jeg det til det ærede Publ.s Dom, om min betaling er ublue d. Hr. Taskenspillerens Avertissement uforskammet: Han erindrer sig vist ikke længere sit Forhold i Aarhuus da jeg fandt min forglemte Tørklæde om hans Datters Hals dog derom nok! Hvor han kommer hen vil Manden nok selv rekommandere sig saaledes, at man snart lærer at tage sig i Agt for denne omreisende irealistiske Gøgler, der engang, naar han faaer reist Landet rundt, med spækket Pung af danske Penge, vil belee den danske Godmodighed og Overbærenhed. Solbierg Kro, mellem Aarhuus og Horsens, den 3. Marts 1816 Pløhn.