Theater En feteret Skuespiller. I Begyndelsen af 1840erne fandtes ingen Skuespiller ved de omrejsende Provinsselskaber, der var mere beundret og forgudet som Frederik Printzlau. Han havde debuteret paa Det kongelige Teater, men søgte snart efter til Provinsen, hvor han gennemløb en strålende, men kortvarig Karriere. Skønt Provinsskuespillerne som Stand betragtet ikke vurderedes højt, var Interessen for Teater den Gang saa stærk og Beundringen for Sceniske Kunstnere saa var, at den næsegruse Dyrkelse, som i vore Dage bliver Boksere til Del, ingenlunde overgaar det Sværmeri og den Forgudelse, som i 1840erne mødte Provinsens Teater-Primadonnaer af begge Køn. For Printzlau blev denne Dyrkelse for saa vidt skæbnesvanger, som den sikkert har været medvirkende til at gøre hans svage Karakter endnu mindre modstandsdygtig. Han blev forfalden paa forskellig Vis og forsvandt efter en halv Snes Aars Forløb fra Teaterhimlen. Hans Fag var Helterollen, og han forstod at benytte den lyriske Diktion uden at forfalde til hul Patos, men især var han uimodstaalig som Bonvivant og Vaudevilleelsker. Han havde en smuk og velskolet Stemme, et friskt Humør og en naturlig Elegance i Replikken, der, saa vidt man kunne skønne, laa betydeligt over Datidens Provinskomedies Svingen mellem højtravende Deklamation og farceagtigt Ageren, dertil kom hans fortsættes P 4968-4970