Hj. af Aagade og Immervad dannedes af et meget lille Hus, hvor R. havde sin Legetøjshdl. bag gml. jernsprossede Vinduer. Det kosteligste ved Huset Robertsen var dog de to gamle Mennesker, Herr og Fru Robertsen, som styrede Forretningen og passede alt ene. Naar der ved Juletid var travlt, var Fruen posteret i Kælderen, hvor lageret befandt sig, og Ordrerne blev raabt ned i Robertsens mærkelige Sprog og Jargon. Vi gik altid i Flok for at faa Nydelsen fuldt ud. Vi vilde gerne se paa en Dukkevugge, hvis den ikke er for dyr. "Fru Robbesen, en DuggeVukke" - vi venter taalmodigt, saa lyder en Stemme fra Underverdenen: "Her Robbesen, en Duggevukke ikke for dyr". De fleste af os, der jo fra foregaaende Aar var kendt med Scenegangen, havde da forladt forretningen og havde overladt vor Ordfører at bringe Dukkevuggen hjem.