CHRISTEN MØLLER SCHMIDT Da Døden den kaldte og banked´ paa, Det voldte mig Sorg og Smerte; Du var min Velgjører, Du var som Faa, Stod rede med Haand og Hjerte. Derfor af Taarer jeg fletter en Krans Og den paa din Kiste lægger, Med Tak, son gaaer over Jordlivets Sands, Til Gud i Himmelen rækker. Hver Taare ruller for Frelseren hen Med Bøn til Gudfaders Throne; Velsigne han vil de Fattiges Ven Og skjænke Dig Livsens Krone K.S.D.