En høist besynderlig mand var Secher-Davidsen. Han var Jøde og en udmærket Musiker, særlig Pianist. Baade var han selv overordentlig duelig paa sit Instrument, og tillige var han en fortræffelig Lærer. Men han var i høi Grad malproper med sin Person. Paa Grund heraf, fik han ikke ret mange Elever. Dette var atter Aarsag til, at han var meget fattig. Hans Klæder var elendige, og hans Linned saavelsom hans egen fysiske Person, meget smudsig. Han boede i lang Tid, baade Vinter og Sommer, i et lille Lysthus af Træ, som stod i Læseforeningens Have og vendte lige ud imod Havet. Der maa have været skrækkelig koldt under Efteraarets og Vinterens isnende Østenstorme. Men Secher-Davidsen gik altid ens klædt uden Overtøi, Tørklæde eller Handsker. Han var desuden hidsig og mindre behagelig i Omgang, saa at han levede meget ensomt. Senere flyttede han til Kjøbenhavn, det vil sige, han flyttede sig selv, for bagage havde han ikke, her døde han for faa Aar siden som en ældgammel Mand. Sammenskrevet med 4952