Seidelins Tilstand forværres med hver Dag og er desværre nu vistnok haabløs. Lægen tør ikke længere give noget Haab og har sagt hans Kone, at hun maa være forberedt paa en meget pludselig Bortgang. Det er i Sandhed overmaade sørgeligt - først og fremmest for Konen og de mange Børn og dernæst for mig, der vil komme til at savne ham haardt og dybt.... de mindre Børn have jo i denne sørgelige Tid deres Tilhold hos os.