Em elskelig Mand, ret en Hædersmand, der høined sin Gjerning og smykked' sin Stand. En Stund alt hans Livstræ stod mærket for Fald. Nys lød da det alvorsfulde Kald. Men segned en Kæmpe i Aftensstunden, da gaar der et vemodsfuldt Suk gjennem Lunden. Det Suk er en Klage, en Tak, et Farvel, En ringe Betaling for gammel Gjæld, En Trang til at tolke, hvad klarlig fornemmes, At sent Emil Sechers Navn vil forglemmes. W