Til M. Steenstrup - del 7 af 19 aldeles. Dette har ikke sin Rod i nogen svag Konstitution, da denne tværtimod hos mig er meget stærk, men i en feberagtig Uro i Blodet og en betydelig Irritabilitet i Nervesystemet, der navnlig siden Mai 1838, da jeg maatte lide et Tab, derfor at jeg skal bruge Ewalds betegnende Ord - for stedse gjorde mig uenig med Alt, hvad man kalder timelig Lykke, har plaget mig. Jeg har desuden det meest afgjorte Uheld med mine Litterære Foretagender, saa jeg næsten kunde fristes til den Tanke, at en ond dæmonisk Magt af Skjæbnen var beskikket til at spænde Been for mig, hver Gang jeg begynder paa Noget. Jeg havde nu haabet, at i det Mindste nogle