Til M. Steenstrup - del 18 af 19 til Døden, saa jeg ligesom Andersens d. Barn kunde fristes til at sige til Jorden: "Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove, lad mig ved dit Hjerte slumre ind! - Jeg maa bede Dem om Undskyldning for dette kedsommelige, prosaiske og aandløse Brevs utilladelige Længde. For dog til Slutning at opfriske min Skrivelses Prosa med et enkelt humoristisk Glimt, falder det mig ind, om man ikke billedlig kunde fremstille Pengekrisen eller Pengegrisen, og det store Fallitsviin med den lille Opbudsgriis paa Ryggen omtrent saaledes: (derefter en Tegning af en fremstormende So med en lille Gris paa Ryggen og foran dem et Menneske, som søger værge sig.)