Chr. Brix-Pedersen skriver: Af de tre borgmestre jeg har oplevet var Stecher Christensen den mindst sammensatte, den mest åbne. Efter at have forladt typografien havde han virket som forligelseskommissær. Det gjorde han også i byrådet. Med snilde forstod han at forlige modsætninger. Med ham tilførtes byrådsarbejdet en ny form. Dørene sprang op. På borgmesterkontoret stod de aldrig stille. Stængede var de kun for byens besættelsesherrer. Med dem omgikkes han kun når det var uundgåeligt, og da med selvhævdende værdighed.