Overlærer Stegmann. (i mange Aar Katedralskolens Bibliotikar). Dagen gaar som alle Dage, Delt i Frikvarter og Time, Knap for Skolens lille Klokke Høres Dødens store kime. Man der faldt en dobbelt Stilhed Over disse mørke Smøger Mellem Huse og Reoler, Fyldt af tusind tavse Bøger Da det hørtes i en Pause, Mens jeg gled derind, at denne Vinterhvide Olding nylig Slap sin sidste Bog af Hænde. Og det var, som alting lytted Efter Lyd fra gamle Dage Af hans raske Skridt – og Stemmen, Den saa tidligt ældesvare - - Som om alt, mens helt det vaagned, Saa ham dukke op for Mindet: Bogen, som han tog fra Hylden, Strøg han kærligt over bladet, Og han vugged den i Haanden, Halvt fortroligt, halvt ærbødigt, Og det var, naar han og Værket Skiltes, som de skildtes nødigt.- Som om alt saa end han sidde Med en Pakke, nylig hentet, Hist ved bordet under Lyset – Hvert hans Skrifttræk stod som prentet. Fra de graa og gule Omslag Stirred Blækket sort og størknet. Læste han en Stund i Bogen. Lysned Blikket eller mørkned. Og det er, som end de tunge Vægge, hvad han elsked, skatter: Hør en Revsers Romertale, Hør en Holberg Normandslatter Hør – men der faldt atter Stilhed Over disse gamle Smøger, Og Reolers Rækker skygger Med de mange Tusind Bøger Støvet daler over hylder Glemsel dækekr al vor Gøren, Al vor Laden. Klokken kalder Og jeg laaser, langsomt Døren Olof Hansen