Naar man i en Række af mange Aar har været paa et Sted, og nydt saa megen personlig Agtelse og Venskab, som jeg har nydt af Aarhuus Byes agtværdige Indvaanere, saa vil Afskeden altid vorde høist smertelig og rørende, naar man selv personlig skal sige enhver af sine kiære Venner og Bekiendtere det sidste Farvel. For da at skaane saavel mine ædle Venner som mig selv for denne smertelige Afskeed og for den Byrde, det maatte blive for mig i min Alder personligt at sige enhver Ven Farvel, maatte det venskabeligen tilgives mig, at jeg herved skrivtlig siger enhver det Farvel, som jeg saa nødig tænker mig, og som følgeligen ville vorde mig dobbelt tungt, hvis jeg personlig skulde bringe det til enhver som jeg elsker, agter og ærer som mine Venner. Ja, ædle Venner! I som skienkede mig saa mangen en blid Stund i den Tid jeg har levet iblandt Eder, I som gav mig saa mange Prøver paa Eders uskrømtede Venskab, paa Eders trofaste Hengivenhed,