At Guds Veje med os hans Børn paa vor Vandring herede til Hjemmet ere ofte usporlige, derpaa fik jeg 4de Gang i mit Liv en rystende Erfaring ved det Budskab, der som et Tordenslag forkyndede mig den anden af mine opdragne Sønners - Skibscapitain Carl Hoe Studsgaards Død, den han fandt i Bølgerne Natten til den 31. f.M., ved at rygte sit Kald med den samvittighedsfulde Troskab, som stedse var ham hellig endog under egen Livsfare. Men - at de dog ere idel Viisdom og Naade, denne store fortrøstning giver mig Taalmod og Hengivenhed i min himmelske Faders Villie, med hvem vi Kortsynede jo ikke bør gaae i Rette om Dødens Tid og Maade. Hans Forhold i alle hans Forbindelser gav ham i sin Død en Himmelfart, og gier ham uforglemmelig dyrebar for os alle, der havde den Glæde at være knyttede til ham. Og om end vore Hjerter maa bløde ved det smertelige Tab af denne Elskelige, der blev reven fra