Den almægt. Gud lader mig paa mine gl. age friste en tung Skjæbne, som er nærved at knuse mit Hjerte. For 2 Aar siden omkom min Søn og Svigersøn, Capt. Niels Michelsen, i en Storm paa Søen; i Fjor døde min Mand; og nu den 24. ds. min kjære Datter, fornævnte N. Micehlsens Enke, samt hendes yngste Barn. Sex fader- og moderløse Børn begræde med mig hendes Tab. To af dem have ædle Mennesker tagne til sig, men de øvrige 4, af hvilke de yngste, to 3aars gamle Drengebørn, der ere Tvillinger, ere endnu uden Forsørgelse, thi jeg er ikke saa lykkelig at kunne yde dem nogen Hjælp. Men da deres Forældre have i deres Levetid gjort sig værdige til deres