Som Huuslæge blive vi ved med den unge Dr. Weis, Søn af den afdøde Gamle. Han havde allerede i Faderens Sygdom fortsat Kuren med Hanne; og vi have i Sinde fremdeles at holde os til ham. Vi synes alle godt om ham, han har godt Renome; og her er desuden ingen gammel Practicus i Byen nu for Tiden. Han er ikke ganske ung eller uerfaren. Kunsten er i det Hele temmelig indskrænket i sin Formaaenhed, saavidt min Erfaring strækker sig.