Sørgeligst bekjendtgj. frav. Slægt og Venner at Gud har sidstleden St. Hans Aften bortkaldt til sin evige Glæde min inderligst kjære gode Søn Johan Andreas Wollenberg i hans bedste Ungdomsalder, ikke endnu fuldt 27 Aar. I 2 Aar havde han lidt af Brystsyge, og i 3 Uger havt meget smertelige Lidelser, men taalmodig og from hengav han sig i Herrens Villie. Han er nu hos sin forudgangne Fader, og vi, hans Efterladte, trøste os med, at vi engang, naar ogsaa vi have nedlagt vor jordiske Vandringsstav, skulle samles med ham i Evighedens Land, hos Gud i Himlen. Fred med hans kjære Støv! Aarhuus, d. 25. Juni 1837 Paa mine 5 Sønners og egne Vegne Marie Wollenberg, f. Fleicher