Lisbeth Lottrup: Da Århus og jeg var små Skomager Birck er den reneste gamle mand jeg nogensinde har set, synes jeg. Hans blomstrende ansigtsfarve var som skuret, hans snehvide hår altid nyvasket, hans linned lige så snehvidt som hans hår, og hans sorte støvler nyblankede, at der formelig skar i øjnene og skinnede omkap med hans stærke, meget blå øjne. Han var en gammel Würtemberger, der endnu talte med en smule accent trods de mange år i Danmark. Det var altid et muntert besøg for bedstemor. Her var en, med hvem hun havde ungdomsminderne tilfælles og jeg tror, de slet ikke så på hinanden som gamle mennesker. Skulle jeg tage fejl, når jeg synes, der måske var en smule uskyldigt og spøgefuldt koketteri i deres omgangstone?