Indsendt I Anl. af den i Nr. 189 af dette Blad skete Opfordring om Aarsagen til Bagertaxtens Ophævelse, tillader Indsenderen sig at bemærke: Taxtens Sættelse er i det Hele taget, som bekjendt, et Onde, som hæmmer den frie Concurrence, der er saa overordentlig vigtig for al Handel og Omsætning; og man bør derfor ikke, uden i Nødsfald gribe dertil. Taxterne, som forhen sættes paa adskillige af de vigtigste Næringsmidler, hvoriblandt især Rugbrød ere desaarsag forlængst blevne ophævede i de allerfleste Købstæder, og her i Byen skete dette, saavidt mindes iflg. Impuls fra Regeringen, i 1848 efter omhyggelig Overvejelse af Comnmunalbestyrelsen. Hidtil har dette ikke medført nogen Ulempe for Indvaanerne; men der vil vist aldeles intet være i Vejen for igjen at sætte Brødtaxt, hvis dette maatte befindes, at Bagerne skulde misbruge Deres Frihed til at opskrue Brødets Pris over hvad det bør være. Dette Tilfælde er, uagtet 3 Sk. pr. Pund, som nu er Prisen, er temmelig høj, dog endnu ikke for Haanden. Af en Td. Rug, middel Qval., kan efter hvad der er alm. antaget, udbages 250 Pd. Brød. For T., da Landm. ikke er kommen rigtig til at tærske, kommer der kun meget lidt Rug til Byen, saa det er vanskeligt at faa noget. Prisen kan derfor næppe sættes lavere end 6 Rbdl. Hertil maa lægges Bagerløn 1 Rbd., Malepenge 1 Mk. og Kørsel til og fra Mølle 8 Sk., tilsammen 7 Rbd. 4 Mk. 8 Sk. Naar dette divideres med hine 250 Pd. bliver Prisen 2 l22/125 Sk. pr. Pd. Brød, omtrent det Bagerne tager. Alt dette gælder kun Rugbrød; for Hvedebrød har ingensinde været sat Taxt, Hvedebrød maa ogsaa anses for Luxus for de mere Formuende....Det maa indrømmes, at Hvedebrødet, i Forhold til Hvedepriserne har været uforsv. smaat, og det er derfor glædeligt at erfare, at Nogle af vore driftigste Bagere have begyndt med at levere fortsættes på 12-58