For kort Tid siden havde vi Leilighed til at meddele vore Læsere, at nogle Mænd her i Byen vare alvorligt beskjæftigede med at drøfte det Spørgsmaal: Hvorledes kan der tilveiebringes et offentligt Folkebibliothek for Aarhuus Byes ubemidlede Befolkning? Ifølge Indbydelse fra disse Mænd samledes i Fredags paa Raadhuset et større antal Medborgere i forskjellige Livsstillinger til et Møde, der dirigeredes af Borgmesteren, Generalkrigscommisair Schmidten. Adjunct Schaldemose indledede Forhandlingerne med et Foredrag, hvori han klart udviklede Sagens store Betydning for Samfundet i det Hele; han gav til Slutning en historisk Oversigt over de Bibliotheker, som allerede findes her i Byen. Overlærer Kraiberg viste, hvorledes Folkebibliotheker i andre Lande, navnlig i England, ikke blot have fyldestgjort, men endog overtruffet de Forhaabninger, man havde knyttet til deres Virksomhed, og han maatte derfor paa det varmeste tilraade, at man her gjorde et Forsøg, som han var overbeviist om ville finde Understøttelse, og det ikke mindst af de Classer, hvis Tarv man nærmest havde for Øie. Til disse Udtaleleser sluttede sig: General Wilster, der ansaae Sagen for saa god og vigtig, at man maatte ønske den fremmet hurtigst muligt; Kjøbmand Ellermann, som havde havt Leilighed til at erfare, hvilken Nytte der allerede stiftes ved Friskolens lille Bogsamling, om hvis Benyttelse han gav interessante Oplysninger; Pastor Vahl, der ved sin Virksomhed for Udbredelsen af gudelige Skrifter var kommen til den Erkjendelse, at der hos mange Almuefolk er Trang til god og gavnlig Læsning; Professor Funch, som i Folkebibliotheker saa et af de bedste Midler til at løfte Almuen og værne den imod Fristelser; Candidat Meyling, der især ledede Tanken hen paa saadanne Bibliothekers gavnlige Indfly-
Arkiv ID

000110264

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Relationer

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.