Saavel i Anl. af den imellem min nu afd. Fader og Bødkerlauget i Aarhuus rejste Proces ang. hvorvidt han som Bødker her i Kjøbstaden Skanderborg var berettiget til at arbeide for Folk i andre Kiøbstæder eller til disse at sælge sine Vahre, som i Anl. af Bødkerlaugets til Cancell. i saa Henseende gjorte Forespørgsel, bekjendtg. herved at højbemeldte Collegium har under 7. f.M. resolveret: "at det ikke kan forbydes nogen i en Kjøbstad at forskrive Vahrer enten til eget Brug, eller hvis han er Handelsberettiget endog til Udsalg, naar disse Vahrer ere forfærdigede i en anden Kiøbstad af Haandværker, som ere brettigede til at gjøre et saadant Arbeide". Da saavel denne høie Resolution som den ved Overretten faldne Dom, hvorefter Politirets-Dommen, der indeholdt en modsat Mening, blev kiendt uefterrettelig: giver mig som Borger i Skbg. Ret til Udsalg i andre Kiøbstæder af mit fabriqverede Bødker-Arbeide, saa bekiendtg. videre herved, at hos mig kan bestilles og faaes for billigste Priser alslags Bødkerarbeide. Skanderborg 7. Nov. 1815 N. C. Hveisel.