Paa en Supplique fra de 6 Guldsmede udi Aarhuus dat. 21. Sept., at ei fleere der i Byen maatte nedsætte sig på Professionen, og Guldsmedenes Antal ved nuværende afgang sættes til Trende Allerunderdanigst erklæring. Det er af Erfarenhed bekjendt, og udi Indberetning fra Magistraten bekræftes, at 6 Guldsmede heri Byen ikke kand ernære sig, de 2de paa nogle Aar formedelst Armod har maattet forlade Byen, og de øvrige ere i slette Omstændigheder, hvilket tilskrives deels Guldsmedenes Mængde og Indvaanernes Uformuenhed, som i stæden for at bekoste meget Guld og Sølvarbeide, snarere af Trang sælge, hvad de forhen har Eied, saa der er lidet for 3 og mindre for 6 Guldsmede at fortjene; deels dette at da Guldsmedene her ingen Laug eller Orden har, og ei heller formaar at holde Svenne, kand enhver, endog nys udlærte Drenge nedsætte sig som Guldsmede, samt uden videre Prøver paa Erfaring og Duelighed, arbeide paa Professionen, hvorved det lidet, som falder vanrygtes og gaar fra Byen. Thi ville det upaatvivlelig være meget nyttig om Guldsmedenes Antael her ligesom på andre Stæder efter Supplicanternes allerunderd. Ansøgning, blev indskrænket til det foreslagne Antal; Mestrene kunde saa leve Bedre, og sættes i Stand til at holde Svenne, som hos Dem fik des mere Øvelse i Professionen, inden de selv bleve Mestre, Publicus blev langt ´bedre betient, arbeidet beholdtes ved Byen og baade Mestere og Svenne havde derved Udkomme i hvilket saaledes indstilles til deres Kongelige Mayestæts allerhøyeste befindende. Rosenørn