lertid, som Magnus Ørn ei skal ville lære sine Drenge den Videnskab, at forfærdige og giøre Saffianer, men meest bruger dem til Garverie og Saffianernes første Tilberedning,, skiønees ikke hvorvidt han kan forlange nogen særdeeles understøttelse til at faa sine Drenge ind- og udskreven, saalænge han ei er indtraadt i Amt, men vel i mangel deraf, maae lade Drengene ved Garveriet staae i forbund ligesom andre med mindre det respective Collegium behager om mueligt herudinden at see ham paa anden Maade hiulpen, siden han, som Saffians-Fabriquer, er allene her i Landet, hvilket til Sammes videre godt befindende, skyldigst indstilles. Rosenørn