indført ved Slutningen af Forhøret Litra A, for den Gang befriet for videre Straf, og igien stillet paa frie fod. Men Acterne viiser, det ikke varede længe indtil han paa nye forfaldt til forrige slette Levnet, med iedelig fylderie ubesindig opførsel mod Kone Børn og Huusfolk, hvorover, siden Præstens og medhiælperes alvorlige Formaninger, var forgæves, og han hverken med (det) onde eller det gode ville lade sig rette, hans Siæle Sørger Hr. Provst Monrad omsider maatte skride til at bejiære ham som et forargeligt Lem i Menigheden actioneret og Dømt til Viborg Tugthuus, hvilket dog efter Dommen og dens paategning i Henseende til Tiden, skeede paa det lemfældigst; Følgelig maatte heraf behagelig fornemmes, hvorledes den klagende M.Ø. hverken efter foregivende for saadant sit onde Forhold, pludselig er angreben, mindre anseet med den fortiente Rigeur. Det synes derfore neppe raadeligt for Tiden, at friegive ham, heldst han ved ald bemøyelse, ikke paa nogen maade har været at corrigere; Ei heller skiønnes hvad føie han kan have den der af sand Patriotismus har assisteret ham med alt, og i Hensigt at forfremme hans videnskab, samt at redde ham og Familie fra den Armod i hvilken de kom fra, har vovet en meget anseelig Capital under han bestyrelse, og herudi uagtet Fabriquen er Hr. Amtsforvalteren overdraget ventelig vil blive en betydelig Thara, hvorover han ogsaa erbyder at tabe 1500 Rdr. af sin fordring som skal være 6385 Rdr.