At vi simple Hattemagere torde vove at tale Sandheden til den heimgjorte Kong Salomon, det maatte jo gjøre Manden vred, det vidste vi, men det fik at være det samme, for veed han hvad vi ere lige saa gode Borgere som han; ham har vor gode Øvrighed fordi han intet har lært med sine Hænder, været saa god at givet lov til at handle med Alenkram og tydsk Flitterstads, saa skulde han kiønt blive herved og ikke skade Haandværksmanden der kun har sine Hænders Arbeide at leve af. Dog fordi han ikke skal sige at vi vil ham ilde, saa vil vi gjøre ham det Forslag for at Han kan tage alting med, at naar han vil komme hos os at kradse Uld, saa vil vi lære ham at pudse gamle Hatte, saa har han baade det nye og det gamle Arbeide. Hvad han ellers mener med sit Vildledelse og sit Vaas, da er det ei værd at svare paa, man kunde om det sidste fristes til at sige: Tag dig selv om Næsen, Kiøbmand!" Paa Hattemagerlaugets Vegne J. Peppel H. Buus Oldermand Biesidder