I Havnen (1838) Havnen er betydeligt forbedret og den nordre Arm forLænget og godt brolagt, hvilket betydeligt letter Transporten ved Ud- og Ind-Losningen. Det er Havnecommissionens vanskeligste Opgave at forhindre, at Havnekanalen ved nordøstlige Vinde ikke skal fyldes med Sand og Havtang og for at naae dette (!) giver man Molerne en bugtet Retning, Skraanende hen mod Calløe-Viig. Man har endog paatænkt, som man siger, at lade den søndre Havnearm slaae et Cirkelslag til tæt hen under Skolebakken, som vil give et anseeligt Bassin til Skibenes overvintring og derhos yde en yndig Spadserevej langs med Havet, især naar Forstranden fra Skolebakken til Havet af det offentlige bliver opdæmmet og forandret til en Mole, Huuseierne formodes at ville række Haanden, da de derved fremtidigen ville blive befriede paa egen Bekostning, at vedligeholde de kostbare Sødæmninger, som omgive deres Privatgrunde. Længe Stagnerede Udførelsen af de projecterede Havneforbedringer. Man vilde af Forsynlighed først opsamle en større Kapital, for siden paa engang kunde anvendes til at arbeide med Kraft, men, da Kongen i Aaret 1830 reqvirerede fra Havnekassen 10.000 Rdr. til Hjælp til Anlægget af Helsingørs Havn, mærkede man, at det at gjemme til Natten stundom er at gjemme til Katten, og man skyndte sig derfor med til eget Tarv at anvende Resten af Kassebeholdningen, circa. 24,000 Rdr. Det Skyldes Havnecommissionens Jens Røginds oeconomie og Sparsommelighed at denne Sum endnu dertil kunde anvendes. En fornuftig Partikularisme talte i dette Tilfælde for Byens egen Tarv fremfor for en fremmeds, og gav Anledning til Udførelsen af foranførte i de sidste fortsætter