St. Hans Kilde I Til St. Hans's hellige Kilde gjøre Aarhusianerne i Aar hyppige Valfarter: Det er ikke blot den Helgen hvortil den er indviet, der med underfuld Kraft drager Mennesket til sig; men også dens saare smagfulde Indretning, hvorved Baroniets Marselisbrgs Eier har reist sig et nyt Minde, som alle Naturens Venner i deres Hierte vil hædre. - Den Vandrende har Søen paa venstre Haand; men Veien til Kilden er hævet høit over Vandet, og skiønt er det at see, hvorledes havets Bølger brydes mod Høiens Fod. Udsigen er saare malerisk: Bag Vandreren hæver Domkirken sit ærværdige Spir og kneiser som en Konge blandt de mindre Huse - Søen beklædes paa den ene Side af Stolte Skibe - paa den anden Side af en Skov, hvis Træers grønnende Toppe speiler sig i Vamdet. I Østen formaaer Øiet ikke at maale Havets Grænse; i Højen ere paa venstre Side af Veien smaa Bugter og Fordybninger, og det er i en saadan, den hellige Kilde udsprudler. Man stiger ad nogle Trin ned, griber Bægeret og stiller sin Tørst ved det krystalklare Vand. Trindt om ere Sæder af Grønsvær, og her hviler sig den trætte Vandringsmand. Ved en passende og velanbragt Inskription opmuntres til Gavmildhed mod den Arme, og haard maae det Menneske være, der gaaer forbi uden at give. - Planen til dette Anlæg er anlagt af den virksomme Hr. Inspecteur Hampe, hvis gode smag fremlyser af Alt, hvad han virkede i vor Omegn. - Maatte Uskønsomed og Usædelighed ikke med sin frække Haand underkaste