Hoteller I Da Aarhus var lille og ikke trængte til flere Hoteller. Anno 1748 ansøgte en Mand ved Navn Niels Lauridsen Rammer (eller Rømmer), "som formedelst Had og Misundelse næsten var ruineret", men dog endnu var Ejer af en Gaard i Aarhus, "saaledes indrettet, at den til Gæstgiveri var tjenlig" - "og som ingen Gæstgiveri her i Byen da var forholdt" - -, om, at Kongen "vilde forunde ham, og hans Kone efter hans Død, Privilegium (som stedse maatte hæfte ved Gaarden) paa alene at være Gæstgiver i Aarhus, at Fremmede eller Rejsende som Hamborgere, Lybækkere og Flensborgere samt andre som rejser frem og tilbage ved Færgeløbet, hvad skikkelige Folk er angaaende, saasom Præster, Forpagtere, Fogeder, Købmænd m.fl., hvo det være maa, hos ham (Rømmer) og ingen anden skal logere; og om nogen skulde tage nogen til Logerende af meldte Klasse, uden hans Vidende, medmindre Tallet var saa stort, at han dem ej kunde modtage, og de først hos ham havde anmeldt sig, da for hver Person at bøde 4 Rigddaler".......... Angaaende dette Andragende, som måske kunde have skaffet Aarhus et Hotel Rømmer, oplyste Stiftamtmanden imidlertid, at den paagældende Gaard for det første laa helt afsides i byen, og for det andet aldeles ikke var indrettet til Gæstgiveri, men til Købmandshandel. Desuden var der i Forvejen 4 Borgere i Byen, som paatog sig at logere fremmede Rejsende og - forsikrede Stiftamtmanden - skulde flere Steder nogen Sinde blive fornødne til dette brug - hvilket altsaa nu ikke var Tilfældet - da skulde han ikke undlade at fornøden Anstalt i saa Henseende. fortsætter
Arkiv ID

000114799

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.