Hotel Kronprinsen Som det vil erindres købte et Aktieselskab, bestående af d'Hrr. Restauratør S. P. Nielsen, Varna, Thyrmann, Salonen, og daværende Redaktør C. A. Nielsen, Aarhusposten, sidste Sommer Hotel Kronprinsen for 215.000 Kr. Medens de to Restauratører rykkede ud med Kontanterne, indskød Redaktøren som sin Part en Teater- eller Variétébevilling, han havde forskaffet sig hos Politimester Gall. For den fik han et større Antal Gratis-Aktier, som han senere afhændede til Etatsraad Bestle for 5.000 Kr. - Forretningen "gik" imidlertid ikke saa straalende, som man havde ventet. Først fratraadte Redaktøren, som havde været en Slags artistisk Leder, og i disse Dage har Aktieselskabet som Helhed besluttet at sige Stop. Det Selskabet tilhørende Inventar er stillet til offentlig Auktion, og "Kronprinsens" tidligere Ejer Hr. Nielsen, maa atter overtage Hotellet. Den indbetalte Aktiekapital, en Snes Tusinde Kroner, er tabt.
Arkiv ID

000115341

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.