I 1972 søgte Anne Maren Møller om tilladelse til at nedsætte sig i Århus som jordemoder. Men stiftamtmanden frarådede det, da byen ifølge magistratens erklæring ”har nok i de herværende 3de eksaminerede og duelige jordmødre”. Jordemødrene var ligefrem beskikkede af magistraten, hvad også Dorthea Catrine Rasmussen understregede, da hun i 1806 nedsatte sig som ”af magistraten beskikket jordemoder”. Hun anbefalede sig til alle dem der ville betjene sig af hende som jordemoder. Og så tilføjede hun ”Jeg årelader og sætter blodigler, når sligt skulle forlanges”. Jordemødrene var en art tjenestemænd. De figurerede da også på byens budget. I 1838 var der to jordemødre, som begge fik en årlig løn på 62 rdlr. I 1847 var der tre kommunale jordemødre, men kun de to oppebar 62 rdlr. i løn. Den tredje måtte nøjes med 50 rdlr. Med åreladning og kopsætning konkurrerede jordemødrene med barbererne. Fra gammel tid fungerede de en art kirurger i mindre komplicerede tilfælde. Skal man tro Rasmus Nielsens erindringer om Århus i 1840’erne, var det jordemødrene, der gik af med sejren. Han skrev : ”Jordemødrene var vistnok ikke fint uddannede, men hvad der manglede dem i teorien, det erstattede de ved erfaring. De var fortræffelige mennesker, og de nød den største tillid blandt høje og lave. Jordemødrene var vistnok langt dygtigere i deres fag, end barbererne var det som chirurger. Skulle man årelades, eller kopsættes, foretrak man at lade jordemødrene foretage denne opration. Dengang ansås det fornuftigt til visse tider på året at lade tappe en del blod af sig. Det gav jordemødrene meget at bestille ved siden af accouchementerne”. -r.