Fra en svunden Tid. Jøder i Aarhus: Uden ligefrem at have Eksempler paa aktiv Jødeforfølgelse, viser Historien dog, at Semitter ikke var særlig yndede i det gamle Aarhus. Allerede i 1687 kan Animositeten mod dem konstateres. En Jøde, Daniel Berendt, havde da faaet Bevilling til og Borgerskab som Tobaksspinder i Aarhus, og som Protest opsagde Tobakssinder Jens Pedersen derefter sit Borgerskab med den Motivering, at han ikke vilde "bo og svare som en Borger sammen med en Jøde". At en saadan Stemning ikke har givet god Basis for at drive Forretning, er indlysende, og da en Jøde i 1696 søger om Tilladelse til at tage Bopæl i Aarhus, svarer Magistraten da ogsaa, at den sidste her boende Jøde var gaaet fallit og to andre bortflyttet paa Grund af Armod. I 1738 kommer Fjendtligheden igen klart til Orde overfor Jøden Moses Heinrich, der havde faaet kongelig Tilladelse til at nedsætte sig som Tobaksspinder. To af Magistratens Medlemmer anbefaler ham ganske vist, men to andre er meget voldsomme i deres Modstand. "Aarhus By er, Gud være æret: ikke saa tom og øde", skriver de, "at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk...... Daglig Erfaring giver tilkende, at de......er for at ville bedrage de Kristne". Endnu i 1793 faar Uviljen overfor Jøderne et karakteristisk, officielt Udtryk i Stiftamtmanden, Ove Høegh-Guldbergs Erklæring i Anledning af Jøden Joseph Levin Wagners Ansøgning om at maatte nedsætte sig i Aarhus. Det hedder i Stiftamtmandens Indstilling til Kancelliet: "Erfaring har lært og lærer mig, at hvor en Jøde her i Byen har tilladelse at Fortsættes på seddel 108-2