Fortsat fra seddel 108-1 nedsætte sig, søger bestandigt flere Jøder til under Paaskud enten at besøge, eller for deres Højtider; og hvor ordentlig endog den boende Jøde-Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jo løber om med Varer og jo køber af uberettigede; og dette ikke alenen i Byen, men ogsaa paa Landet... hvilket alt er Overtrædelse af de kongelige Anordninger". Fra første Halvdel af det 19. Aarhundrede kan Uvil- jen mod Semiter vist ellers siges at være ophørt. Der var da flere jødiske Familier i Aarhus og en- kelte meget ansete, saaledes Købmændene Lazarus og især Hartvig Philip Rée der endogsaa blev eligeret Borger, den første Jøde i Danmark som indtog denne Hædersstilling. Kun i Jødefejdens Tid - 1819 - var der en Smule Misstemning ogsaa i Aarhus, men det kom ikke til direkte Udbrud og har kun efterladt sig Spor i en Anekdote, hvori en kendt Pudsenmager, Stadsmusikant Per er Albrecht, spiller Hovedrollen. Albrecht boede engang hos den jødiske Købmand Koppel på Store Torv, og en Aften, han kom hjem, saa han gennem Vinduet, at der var et stort Selskab afbTrosforvante. Man sad ved Bordet og lod sig de gode Retter smage. Albrecht fik det Indfald at banke paa Ruden og raabe "Hep! Hep!" det almindelige Raab ved Angreb under Jødefejden. Rædselslagen farer hele Selskabet op, ud af Værelset og ind i det tilstødende mørke Køkken. Men Albrecht gaar roligt ind i Stuen, sætter sig ved Bordet og tager for sig af Stegen. Da de forskrækkede Jøder mærker at alt wer roligt, faar den dristigste af dem Mod til at aabne Døren på Klem og kigge ind. Da han nu ser, at der ikke er andre end Albrecht, lyder hans Raab højt og glædesfuldt: "Det er kun Albrecht! det er kun Albrecht!" Og med Jubel stormer hele Selskabet Fortsættes på seddel 108-3
Arkiv ID

000115874

Beskrivelse

Serie
Samlingstags

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Relationer

Steder

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.