Fortsat fra Seddel 110-14 og hvad det angaar, at Dansk dog i nogen Maade be- handledes skriftligt, da skyldtes dette udelukkende en enkelt Læreres, nemlig Konrektor Skovgaards In- teresse for Sagen, der fik ham til - dog kun for øverste Kalsses Vedkommende - at indføre nogen Øvel- se heri "ved at skrive smaa Afhandlinger og Breve" - "hvilke Øvelser, hedder det, efter Tidernes Lejlig- hed (det var før 1805), gjorde god Nytte." Hvad Skrivning angaar, da var dette Fag overladt til en af Mesterlektiens Diciple! - Store Sager omfattende Skolens Undervisningsplan saaledes ikke; men det maa indrømmes: man havde ikke Tid til Mere(!), idet nemlig (mere end) Resten af Tiden var optaget af saakaldte "Sangopvart- ning" i Kirkerne, i hvilken Henseende Disciplene var delt mellem de tvende Sognekirker, og enkelte af dem endda havde særlige "Embeder" at passe, saa- som Degn til Aaby, som Oplæser (uder Skriftemaalet i Domkirken og Frue Kirke) af Davids Pønitesnesal- mer, samt som "Skriver" af dem af Disciplene, som enten kom for sent eller helt udeblev fra Gudstje- nesten, og selv om de her nævnte "Forretninger" væsentligst faldt paa Søn- og andre Helligdage, saa var desuden Sang at "opvarte med" til Bryllup og Barsel om Onsdagen, til Skriftemaal om Torsdagen samt til Altergang om Fredagen, - og da endelig nor- malt Onsdag og Lørdag Eftermiddag var Ferie- dage, og det desuden naar som helst kunde indtræffe med Ligbegængelse eller Hjemmebryllup, - saa maa det jo nok indrømmes, at der blev ingen Tid tilovers til egentlig Skolegang - efter vor Tids Begreber.
Arkiv ID

000115928

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.