Fortsat fra Seddel 110-14 og hvad det angaar, at Dansk dog i nogen Maade be- handledes skriftligt, da skyldtes dette udelukkende en enkelt Læreres, nemlig Konrektor Skovgaards In- teresse for Sagen, der fik ham til - dog kun for øverste Kalsses Vedkommende - at indføre nogen Øvel- se heri "ved at skrive smaa Afhandlinger og Breve" - "hvilke Øvelser, hedder det, efter Tidernes Lejlig- hed (det var før 1805), gjorde god Nytte." Hvad Skrivning angaar, da var dette Fag overladt til en af Mesterlektiens Diciple! - Store Sager omfattende Skolens Undervisningsplan saaledes ikke; men det maa indrømmes: man havde ikke Tid til Mere(!), idet nemlig (mere end) Resten af Tiden var optaget af saakaldte "Sangopvart- ning" i Kirkerne, i hvilken Henseende Disciplene var delt mellem de tvende Sognekirker, og enkelte af dem endda havde særlige "Embeder" at passe, saa- som Degn til Aaby, som Oplæser (uder Skriftemaalet i Domkirken og Frue Kirke) af Davids Pønitesnesal- mer, samt som "Skriver" af dem af Disciplene, som enten kom for sent eller helt udeblev fra Gudstje- nesten, og selv om de her nævnte "Forretninger" væsentligst faldt paa Søn- og andre Helligdage, saa var desuden Sang at "opvarte med" til Bryllup og Barsel om Onsdagen, til Skriftemaal om Torsdagen samt til Altergang om Fredagen, - og da endelig nor- malt Onsdag og Lørdag Eftermiddag var Ferie- dage, og det desuden naar som helst kunde indtræffe med Ligbegængelse eller Hjemmebryllup, - saa maa det jo nok indrømmes, at der blev ingen Tid tilovers til egentlig Skolegang - efter vor Tids Begreber.